Da vi måtte sige farvel til Othello 9 år gammel, skulle vi ikke have hund igen lige med det samme. Det er simpelthen en kæmpe sorg, hver gang vi skal sige farvel til vores bedste ven.
Men Rasmus savnede en "legekammerat" som han kunne hygge sig med - Det er ikke altid sjovt at være enebarn. Vi købte derfor Bine en Dansk Svensk Gårdhund, hun var sjov, sød, lille, kunne sandsynligvis blive gammel og var nem at have med overalt. Hun blev virkelig også en skønne bette "Makker" til Rasmus - Hun gad spille bold, lege, lytte til hemmeligheder og sove under dynen og selvfølgelig kravlede hun da også helt ind i hjertet på vi andre, den bette frække tøs.
Hvor store hjerter har vi mennesker egentlig? - Alle hundene har jo hver deres store plads.
Men en "rigtig" hund var hun nu ikke helt - Vi savnede alle 3 en klappe og kramme bamse.

Efter lange overvejelser ringede jeg til hvalpeformidleren i DBSK og blev skrevet op til en unghund - Vi syntes ikke det passede helt ikke ind i vores liv med en lille Berner hvalp på dette tidspunkt, fordi vi var igang med en større ombygning, som tog meget af vores tid.

Pludseligt et halvt år senere en fredag aften ringede Lilly, at nu var der muligvis en Berner til os. Vi drog afsted til Kennel Bernerhøjen i Hovborg og forelskede os totalt i en 13 måneders gammel Berner han - Bernerhøjen's Felix - Han flyttede ind og tog alle med storm og Bine hun tog godt imod den kæmpe bamse han allerede var dengang. Han blev for alvor startskuddet til min Berner passion.

Jeg aldrig fortrudt, men spørgsmålet er om Kim har. Det var nemlig starten på det som Kim idag kalder en Berner glidebane og som jeg kalder en nødvendighed - Et hus fuld af Bernere, udstillinger, opdræt og en masse hundesnak.

Det var lidt om vores hunde erfaringer og vejen til, hvor vi er idag.
Min drøm er at blive Berner opdrætter og DKK's opdrætteruddannelse er i hus, så nu er der ikke andet end at vente på om drømmen bliver opfyldt.

Der kan læses mere om hundene under “Vores hunde”.

Én gang Berner altid Berner
og én Berner er sjældent nok.

Vores liv med hunde

Jeg er født og opvokset med en hundeflok af jagthunde og stortrives med hunde omkring mig - Kim har aldrig haft hund før vi sammen købte Tarzan og kan idag ikke forestille sig et liv uden hund.

Tarzan købte vi på Kennel Troska i Silkeborg i 1982, han var en dejlig sort Grand Danois hvalp som flyttede ind da han var 10 uger, han voksede sig hurtig stor og prægtig. Han var en rigtig dejlig stor rolig hund, som indtog en kæmpe plads i begge vores hjerter. Vi brugte ham lidt til udstillinger og jeg gik til træning med ham ved DCH.
Da han var 6 år fik han dårligt hjerte og måtte på medicin, men vi fik heldigvis lov til at beholde ham til han var 8 år, der var han træt af dage og derfor valgte vi at takke af for denne gang.

Vi syntes Grand Danois er en skøn race, dog synes vi Tarzan blev for hurtig "grå i skægget" men vi var enige om at også vores næste hund skulle være stor, rolig, kærlig og så behøvede den ikke at savle helt så meget.

Jeg havde set en utrolig smuk hund af racen Berner Sennen og ringede til Kennel Bersennas og fik mange gode lange snakke med Anne Iversen om racen, alle dens fortrin og ganske få mangler, Vi måtte jo ned og kigge ved Anne og selvfølgelig endte det med en dejlig lille bamse derfra og ind flyttede Bersennas Othello på 12 uger. Han var først blevet solgt til en anden familie, men det gik ikke så godt og Anne hentede ham hjem igen. Det blev vores held.
Othello var med på nogle enkelte udstillinger som hvalp, men ved tandskiftet udeblev 2 tænder (go' til at lave sugemærker) og derfor valgte vi at bruge tiden sammen på træningspladsen i stedet for. Han var en meget aktiv Berner dreng, som elskede at træne og samarbejde - Han huskes stadigvæk af trænerene på DCH's træningsplads, som "hoppebolden".