Alissa er født her hos os og var eneste hvalp i kuldet. Jeg tog selv imod hende ved kejsersnit og måtte kæmpe i (føltes som) laaang tid for at få liv i hende.
Det var en pragtfuld oplevelse, selvom det ikke er den sjoveste situation at stå i.
Det eneste der var helt sikkert her i huset, var at hun IKKE skulle blive boende - Kim var dog noget mere sikker end jeg var;)
Jeg sagde bare “lad os nu se, selvfølgelig skal hun ikke bo her” - Der var flere der gerne ville have hende, hvis ikke vi ville. Tiden gik og en beslutning skulle tages og Kim sagde ”hun behøver ikke flytte for min skyld” - Behøver jeg at skrive, hvor glade Rasmus og jeg blev over den sætning;))))
Det er jo simpelthen umuligt, at skille sig af med sådan en lækker lille ene hvalp - Hun blev jo hurtig en del af flokken, kun 4 uger gammel spankulerede hun jo rundt på sine små tykke poter i rumpen på os alle sammen. Quintessa var jo total forelsket i sin lille baby, Ce-Me var jo hendes reserve mor og Felix synes da hun var meget sød, så ingen problemer der - Alle tog hun med storm, den bette ski’.
Det er dog ikke helt problem frit, at beholde sådan en lille møj forkælet stump - Selvom vi har prøvet at opdrage på hende, så har hun en vilje der siger spar to. Hun har stort set aldrig fået bare et lille nederlag, så verden ligger åben for hende og kun hende. De 3 store siger hende stort set aldrig imod og vi synes jo godt de kunne hjælpe lidt til, meeen nej hun er jo den lille.
 |
Alissa er heldigvis udstyret med et rigtigt godt lille hovede, som kan tænke store tanker - Derfor løber hun aldrig ind i de store problemer.
Allerbedst som man lige er ved at indrykke en salgsannonce, så forvandler hun sig til den sødeste, kærligste og mildeste lille pige, som kan sno alle om sin store pote - Hun er nu klog den bette.
Alissa går til træning her på pladsen med sin far og de to har et helt fantastisk samarbejde og en kontakt som er misundelsesværdig - Jeg går ind imellem helt istå og bare beundre dem. Hun er helt sikkert far’s hund og hvem skulle have troet det:)
Vi har endnu ikke bragt hende i situationer, hvor hun har trukket sig eller vist tegn på usikkerhed, men hun har derimod en dejlig naturlig tænksomhed, hvorefter hun tager alt i stiv pote.
